I går aftes var jeg på besøg hos søde og dygtige Camilla fra MyminMy. Jeg har længe gået og sukket over hendes fine streger og tryk, og vi havde derfor lavet en aftale om, at jeg kunne kigge forbi og få udstyret mine indkøbte body’er og t-shirts med hendes fine tryk. Camilla har efter min mening virkelig talent for at forene enkelthed, neon og humor i hendes tegninger og det var så sjovt at se hende “in action”. Lige der, i et helt almindeligt køkken, midt imellem gryder og pander tryllede hun det ene fine tryk frem efter det andet og jeg så begejstret på. Til sidst kunne jeg tage hjemad med en hel pose fyldt med de fineste stykker tøj med flamingoer, hejrer og smukke mønstre på. Oveni hatten fik jeg også to skønne tryk på papir med hjem, som skal op og hænge på ærespladsen på væggen ligeså snart jeg har fået købt nogle rammer.

Som i nok har kunnet forstå på mit indlæg indtil nu, så er jeg svagt begejstret for Camillas værker. Men jeg bliver også utrolig inspireret af historien om, hvordan hun pludselig faldt over hendes indtil da uopdagede talent for at tegne og trykke i forbindelse med et trykkekursus hos Anne Nowak. Jeg drømmer nemlig selv om at opdage mit helt eget uopdagede talent og forsøger derfor hele tiden at prøve mig selv af i diverse discipliner indenfor det kreative felt. Det må nemlig føles fantastisk at opdage et talent som gør en glad, som man pludselig ikke kan leve uden at dyrke og som i den grad ændrer ens livsbeskuelse.

Efter mødes med Camilla har jeg nu lovet mig selv at tage på trykkekursus hos Anne. Fordi tænk nu, hvis det var der jeg opdagede mit uopdagede talent.