Altså lidt heldig har man jo lov til at være en gang imellem. Det er åbenbart tid til storskrald på Frederiksberg, fordi jeg kom lige forbi en container fyldt med sager på vej ud for at handle ind. Det var egentlig en lille fin kommode som fangede min interesse, men den var ikke noget alligevel. Og da jeg nu havde forvildet mig ind i containeren, så kunne jeg jo ligeså godt kigge mig lidt omkring. Og så stod der sørme lige en hel flyttekasse fyldt med lækkert garn. Haps haps sagde jeg og så kom den lige med mig hjem
Og så er det endda kun cirka halvdelen som er med på billederne. Så er der vist beskæftigelse nok til de næste mange gange strikkeklubmøder.
Jeg fandt også noget gammelt julepynt. Og jeg ELSKER jo gammel julepynt. Se bare dette fine nissepar i træ.
De er da skønne!




