Fastelavn med stort F

I går var vi til den store årlige fastelavnsfest hos Johans forældre. Og som sædvanlig var det en stor succes. Hele huset var pyntet og der var altså vanvittigt meget pynt. Se bare her.

Der var seriøst pyntet op alle steder, selv på toilettet.

Og så var der alle kostumerne. Alle var klædt ud, store som små. Johan var kunstmaler og jeg var Mona Lisa (ihvertfald indtil jeg ikke gad slæbe rundt på rammen mere)

Og så var der en stor og en lille Milka ko.

Og så selvfølgelig lille Alma som var klædt ud som den fineste lille vintergæk.

Tusind tak til Gitte, Lillian og Steen for et fantastisk arrangement og en dejlig dag. Vi glæder os allerede til næste år.

Hjemmelavet pynt til juletræet

Jeg ved godt at julen er forbi og at der er længe til den næste (heldigvis vil nogen sige), men jeg kan ikke lade være med lige at dele dette med jer. Jeg havde nemlig lavet julekugler med navn på til hver af de børn vi skulle holde juleaften med. Syv børn var der i alt, og de fik hver deres kugle til træet. Vi havde hængt dem alle på træet inden ungerne kom og børnene fik så en masse sjov ud af at går rundt om træet og finde deres egen julekugle.

På Almas kugle havde jeg skrevet “Almas 1. jul 2011″ og havde desuden tegnet to babyfodsaftryk.

Julekuglerne er billige glaskugler købt i Føtex. De er malet med glitterlim og til sidst har jeg givet dem et lag klar lak på sprayflaske.

Det var første gang jeg ikke skulle holde jul med min egen familie, men heldigvis er min svigerfamilie fantastisk og det var en dejlig juleaften med masser af god mad og glade børn. Som værtindegave til min svigermor havde jeg hæklet to hvide engle til juletræet.

Og så ikke mere jul i denne omgang :)